GARDASØEN 2009

 

 
Et længe næret ønske, var en tur til Gardasøen om foråret. Dels håbede vi på bedre vejr end i Danmark, og dels håbede vi, at der ikke var så mange turister i området som om sommeren, og ikke mindst ville vi gerne se de smukke byer og den flotte natur, da vi aldrig havde været på ferie ved Gardasøen. Desuden havde vi købt ny campingvogn, og vi var spændte på, hvordan den var at køre med, da den var 200 kg tungere end den, vi havde før. Længslen efter atter at være på vej mod syd vandt, selvom vi også havde bestilt en forsæson på Grønhøj Strand Camping.
 
09.04.09 - Skærtorsdag
Vi kørte ved 5-tiden. Første stop var som sædvanligt hos bageren i nabobyen. Det er fint, at man kan købe ved bagdøren, når man er tidligt på den. Når vi tager på ferie, er jeg faktisk ikke særligt fokuseret på det med tal og mål og afstande. De fleste gange plejer jeg, at skrive kilometertælleren af ved turens start, men jeg glemmer altid at føre regnskabet videre senere  :-). Denne gang fik jeg heller ikke skrevet ned, hvad vi startede med. For det meste har jeg også lagt destinationen ind på GPS´en, så vi kan følge med i, hvor langt der er igen. Men denne gang tændte jeg først GPS´en langt nede i Jylland. Destinationen lagde jeg først ind nede i Tyskland, for bilen kender selv vejen til vores første overnatningsplads :-). Men jeg ved fra tidligere, at til Camping Schloss Issigau i Tyskland, hvor vi overnatter, har vi ca. 975 km.

På turen havde jeg medbragt mit sædvanlige Canon lommekamera, men jeg havde desuden lånt vores søns Nikon D80 spejlreflekskamera, for jeg havde faktisk ønsket mig et bedre kamera. Nu var lejligheden der til at afprøve noget andet og bedre. Men jeg var blevet advaret om, at det var tungere og mere besværligt at gå rundt med. De billeder jeg bruger her i beretningen, vil være en blanding af billeder fra begge kameraer.

Det var buldermørkt så tidligt. Det gik fint ned gennem Jylland, vi var nærmest alene på motorvejen. Vi var af sted i vores Peugeot 407 SW 2,0 HDI og vores nye Cabby 620+ F3. Efter morgenmaden var der kommet flere biler på vejen. Vi stoppede ved grænsen og handlede lidt slik og sodavand, så vi havde til turen. Det hænder, at munden kommer til at kede sig, og så er det jo rart, at have en lakrids eller vingummi :-)

Ved grænsebutikken så vi dette vogntog. Og mig, der syntes, vores vogntog var pænt stort. Containerhavnen i Hamburg er ret imponerende, synes jeg.
Efterhånden som vi kom ned gennem Tyskland steg temperaturen. Træer og buske var grønnere, og vejret var dejligt. Vi spiste frokost før Braunschweig. Temperaturen var oppe på 21 grader. Det var helt sommerligt, og jeg nød alle indtrykkene. Vi ankom til vores favorit overnatningsplads med slottet - Campingplatz Schloss Issigau ved 18-tiden. Man finder pladsen ved 9´eren, frakørsel 31 Berg/Bad Steben. Det er en fantastisk hyggelig plads med utrolig venlige ejere. Campingpladsen ligger nærmest i slotsparken, men det er ikke noget med fint klippede buske og træer. Man ligger rundt omkring mellem træer og på plæner.  Foruden campingpladsen kan man leje værelser eller ferielejligheder. Vi fik vognen på plads, og da vejret stadig var helt utroligt dejligt, besluttede vi, at vi ville sidde udenfor på slottets terrasse og spise. Bagefter hyggede vi i vognen, og gik tidligt i seng.
Frokostpause Kaffepause ved siden af en alternativ dekoreret campingvogn. Den er dekoreret med engle og flagermus.
Venter på maden. Vi blev anvist plads på plænen foran slottet. Bemærk fuglekassen.
Køkken, bad og toiletter.  
I forhallen på slottet var der pyntet til påske. Og i byen Berg, sad påskeharerne og hilste på forbipasserende.
 
10.04.09 - Langfredag
Vi spiste morgenmad på slottet. Det var nemt, og det tog sikkert samme tid, som hvis jeg selv skulle koge æg, varme rundstykker og lave kaffe. Vi kørte videre ved 8-tiden. Inden vi kørte på motorvejen tankede vi på autohofen. Folks haver var påskepyntede. Det var meget brugt at dekorere en busk med hundredvis af påskeæg. Igen var der dejligt varmt og allerede ved 9.30-tiden viste termometeret 18 grader. Som dagen skred frem, steg temperaturen til 25 grader, og der holdt den sig. Hvis det var en indikation om feriens vejr, lovede det godt :-)

I Brennerpasset lå der stadig sne, og køreturen gennem Østrig og Italien var simpelthen ubeskrivelig smuk. Det var en forunderlig oplevelse, at køre fra de nøgne træer og sneen i Brennerpasset og ned i Italiens frodige, grønne områder. Frugttræerne blomstrede og alt lyste lysegrønt og saftigt. Det var svært ikke at blive fuldstændig betaget af det hele.

På vej mod Østrig kom vi gennem området Frankenwald. Det er et smukt og bakket landskab, som nok kunne være en ferie værd engang. Her dukker Alperne op, og nu begynder vi for alvor at føle vi er på ferie.

Her spiste vi frokost, og bedre udsigt fås næsten ikke.

Snedækkede tinder i Brennerpasset Her er vi i Italien med masser af grønt.

Vi drejede fra motorvejen mod sydenden af Gardasøen. Der var en del ferietrafik. Dels var det fredag, som dog ikke var helligdag i Italien, men weekenden og påsken lokkede med en ekstra feriedag. Vi fandt gennem Lazise og drejede ned ad vejen mod campingpladsen. Vi kom dog ikke langt ned ad vejen, for den var blokeret af en lang række autocampere. Vi holdt ind bag i køen. Jeg blev pludselig bekymret for, om vi skulle have haft bestilt plads i forvejen. Jeg gik frem, for at finde receptionen. Det viste sig, at det slet ikke var den campingplads, vi havde udset os. Jeg fortsatte ned ad vejen. Et stykke længere nede, så jeg endelig pladsen. Jeg ringede til Flemming, der holdt i kø. Han måtte pænt vente til at alle autocamperne var væk, før han kunne komme videre.

Pladsen, vi havde udset os, hedder Camping Belvedere, og er med i ACSI-ordningen. Jeg var begyndt at lede efter en plads, mens Flemming ventede på at kunne køre videre. I receptionen sagde de, at når det ikke var i højsæsonen, kunne vi bare tage 2 parceller, hvis ikke der var plads nok til vores vogn. Det var ikke helt let, da der stod en del træer. Flemming dukkede endelig op og vi besluttede os for en rimelig stor parcel lige indenfor indkørslen. Vejret var fantastisk godt stadigvæk. Da vi skulle køre vognen på plads med moveren, opdagede vi, at der løb vand ud under vognen. Det viste sig, at det var glykol fra varmesystemet. Jeg var kommet til at skubbe til en ventil, da jeg skulle tage fjernbetjeningen til moveren, der lå i en kasse ved garderoben.

Mens vi tumlede med det, ringede telefonen. Det var nogle venner, der lå på en anden plads i den sydlige del af søen. De ville lige komme forbi og hilse på, da de skulle køre hjem tidligt næste morgen.  Vi havde endnu ikke fået aftensmad, men vores venner havde spist, så de ville nøjes med en kop kaffe. Så ringede telefonen igen. Det var en dame, Lise, som jeg havde mailet lidt med inden vi skulle af sted. Hun lå også på Camping Belvedere. Vi aftalte at tales ved senere. Vi skyndte os at tage tæppe og møbler frem, så måtte solsejlet vente til næste dag. Og Flemming, der kun alt for godt kender min hang til nyt campingudstyr, overraskede mig med nye hynder til stolene, som passede i farven til den nye campingvogn. Jeg havde ønsket mig dem, men syntes vi havde brugt penge nok på udstyr. Alligevel havde han købt dem til mig, uden jeg anede det :-) Langt om længe kunne vi synke sammen i en stol og få aftensmad. Vi havde et par hyggelige timer med vores venner. Bagefter gik vi lige en aftentur, for at se om vi kunne finde Lise. Der var ikke noget, at tage fejl af. Hun havde en en lille Safari campingvogn, og den var let at finde. Hun var alene på camping, og det var ret friskt, synes jeg. Vi snakkede en lille times tid, inden vi gik hjem til os selv. Inden vi gik i seng, fyldte Flemming vand på varmeanlægget. Pyt med glykolen, der blev helt sikkert ikke frostvejr om natten. Fotos må I selv tænke jer til, for en gangs skyld, fik jeg ikke taget nogle billeder af alt det postyr :-)

 
11.04.09 - lørdag
 
 
Vi sov ikke så længe. Solen strålede fra en blå himmel, da vi stod op. Morgenmaden blev indtaget udenfor i solen. Da jeg havde redt senge og vasket op, satte vi solsejlet op. Lise kiggede over, og vi sad og nød varmen og det gode vejr. Bagefter kiggede jeg på pladsen. Der var slet ikke fyldt op. Der var 3 bade- og toiletbygninger, en lille butik og en restaurant, hvor man også kunne hente pizza. Øverst på pladsen var der pools, men der var ikke vand i endnu. Pladsen lå i terrasser ned mod søen, og de første mange rækker ved søen var udelukkende mobilhomes, der alle havde en formidabel udsigt. Pladsen ligger i gåafstand til Canevaworld Resort med bl.a. kæmpe vandland og "filmstudio". Omkring 6 km fra pladsen, finder man Gardaland, og hvis I kigger på campingpladsens linkside, finder I link til en masse spændende ting. Man kan kun betale kontant for opholdet, men der er hæveautomat ved receptionen. Her får I lidt billeder fra pladsen.
Morgenmad i det fri. Herligt. Så er vi næsten færdige med at sætte solsejl op.
Indkørsel til pladsen og reception. Toiletter, bad og opvask
Pladsens restaurant med udsigt over søen.  
  Der var masser af mobilhomes til udlejning.
Ved frokosttid kørte vi en tur ud og handle. Vi havde på fornemmelsen, at de næste par dage var butikkerne lukkede pga. påsken. Resten af eftermiddagen tilbragte vi i solen. Der var igen omkring 25 grader. Det var helt fantastisk. På pladsen var der kommet en del italienere. De fleste i autocampere. Der var en summen af liv overalt. Vi grillede til aften, og senere gik vi ned til søen for at se, hvordan der så ud. Solen var lige gået ned, og mørket faldt hurtigt på. Vi gik langs strandpromenaden til en lille lystbådehavn. Bagefter sad vi på stranden og nød den lune aften og kiggede på lysene inde i Lazise.
Et kig ned ad pladsen i skumringen Lille lystbådehavn tæt ved campingpladsen

 
12.04.09 - søndag, påskedag
Alle italienere havde fri. Lazise myldrede med mennesker. Det måtte være noget lignende om sommeren, så vi bestemte os for at køre en tur på landet i stedet. Målet var Ponte di Veja, en naturskabt bro, der skulle være ret speciel. Vi fandt frem til den på GPS´en. Vi kørte en god times tid ad snoede veje i bjerge mellem vinmarker og blomstrende frugttræer. Vinstokkene derimod stod nøgne endnu. Det var en ualmindelig smuk tur.
  Blomstrende frugttræer.
Udsigt over en lille by.  
Vi fandt frem til stedet. Der var en lille gåtur gennem skoven fra p-pladsen. Man stod faktisk ovenpå broen, og det varede lige et øjeblik, før det gik op for mig. Ved siden af broen var der en trappe, der førte ned i slugten under broen, og derfra havde man fuldt udsyn til denne specielle naturskabte bro. Stedet var et yndet udflugtsmål. Der var en masse familier med madkurv, der nød det gode vejr. Børnene klatrede rundt på klipperne under broen.

Vi sad i solen og lod os opsluge af indtrykkene. Jeg var fuldstændig fascineret af stedet. Tænk, hvilke naturkræfter, der havde skabt dette sted. Jeg forestillede mig, hvordan vandet havde buldret gennem slugten og gennem tiden havde eroderet klippen, så broen opstod. Der var et spisested ved p-pladsen, men det virkede lukket, selvom der sad folk ved bordene udenfor. Så vi besluttede, at vente lidt endnu med frokost.

De unge mennesker går på broen, men man lægger ikke lige mærke til at det er en bro. Her kan man bedre se det.

Og når man kommer ned under, er der ikke noget at være i tvivl om.

Børn legede på klipperne, og jeg var ikke helt rolig. Tænk, hvis de styrtede ned.  
   

Billedet er taget fra broen og ned mod Flemming, der tager et billede af mig på broen.

  Restauranten ved Ponte di Veja
Vi kørte tilbage mod søen. Og mod kø-kørsel. Det var ufatteligt så meget kø, der var ved søen. Campingpladserne ligger som perler på en snor syd for Lazise, men det tager en evighed at køre til og fra pladserne. Det er konstant stangtrafik. Jeg tror det må være ligesådan som sommeren, og jeg glæder mig allerede til påsken er ovre. Så er der forhåbentlig nogle italienere, der tager hjem på arbejde igen.

Tilbage på pladsen blev vi enige om at spise på pladsens restaurant. Vi gik derned ved 18.30-tiden og fik et af de sidste borde ud til søen. Vi fik en rigtig god pizza og delte en flaske vin, mens vi så solen gå ned bag bjergene på modsatte bred. Bagefter gik jeg over og inviterede Lise på aftenkaffe, og vi sad ude til midnat og snakkede og nød det gode vejr. Også denne dag havde temperaturen toppet ved 25 grader.

Smuk, smuk solnedgang over søen Kaffe med Lise. I skålen var der jordbær, der smagte af sol og sommer.
 
13.04.09 - 2. påskedag
Solen skinnede fra en blå himmel, da vi stod op. Der var allerede 16 grader fra morgenstunden. Jeg elsker at sidde ude og spise morgenmad, og med sådan et vejr kunne jeg bare sidde og nyde det i fulde drag. Det virkede som om vejret var mere klart end de foregående dage, så vi besluttede at køre til byen Malcesine, hvor der var en svævebane op på bjerget Monte Baldo. Det er bedst med klart vejr, så man kan se langt omkring.

Det startede med den obligatoriske kø eller langsom kørsel, som faktisk varede hele vejen til Garda by. Turen fra Lazise til Malcesine er knap 40 km og den tog 1½ time!!! Nå, men vi parkerede under svævebanen. Vi havde set, at der stadig lå sne på toppen, så vi var iført lange bukser, tennissko i stedet for sandaler, og tykke trøjer. Da vi kom til billetsalget, fik vi at vide, at vi kun kunne komme op til 1. station. Der var lukket på toppen! Måske pga. sneen - jeg aner det ikke. Nå, nu var vi der, så vi kunne ligeså godt få lidt ud af det alligevel, og selvfølgelig havde vi fået for meget tøj på. Flemming var desuden stærkt plaget af høfeber, som var startet da vi kom herned, og alt var grønnere end hjemme. Vi havde det meget varmt, og Flemming nøs og nøs. Vi spiste vores medbragte mad og nød solen. Der var ikke så meget at se, så vi kørte ned til byen igen efter en times tid.

Uanset det gik langsomt, var turen meget flot.  
Her venter vi på kabinen, der er på vej ned mod os. Billedet er taget fra svævebanen, derfor lidt genskin og slør.
På mellemstationen var der en restaurant, og der sad en masse folk rundt omkring og nød det gode vejr. Her kan man se længere op ad Monte Baldo til endestationen. Der kunne vi desværre ikke komme op.

Fra restauranten på mellemstationen.

Her er udsigten mod sydenden af søen og Malcesine midt i billedet Her er udsigten mod nord, og jeg tror det er Limone, man kan se på modsatte bred. Vi kunne ikke se helt til Riva.
Vi gik rundt og så på byen. Malcesine er ret hyggelig med masser af små gader med butikker og caféer og torve ned til søen. Vi satte os ved en lille havn og bestilte en stor isanretning. Og det var slet ikke så ringe med den varme, der var. Indimellem kom lidt skyer og kølede lidt. Vi gik tilbage til bilen hen på eftermiddagen og vendte næsen mod Lazise igen. Vi kunne se på bilens termometer, at temperaturen i dag toppede med 27 grader.
 
Scaligero-borgen i Malcesine. Vi var ikke inde og se den, men vil gerne en anden gang. Flemming nyder udsigten over søen. Bjergene i baggrunden har sne på toppen.
Indgangen til Scaligero-borgen Malcesine
Overalt dukker spændende og smukke motiver op Udsigt over søen
Gamle, smalle gader Hyggelige torve

 
En lille havn Her nød vi en isanretning i solen
Miniaturemaler Og de fleste steder var der udsigt til de sneklædte toppe
En god ven havde forsynet mig med materiale om Gardasøen, og der havde jeg læst om en lille by 2 km fra Garda, hvor der var en kirkegård med 22.000 tyske soldater fra 2. Verdenskrig begravet. Da der igen var kø ved Garda, ville vi prøve at finde stedet. Det lykkedes ikke, for der var også kø. Desuden kunne vi se, at himlen over bjergene blev mørkere og mørkere. Det endte med, at vi vendte bilen mod campingpladsen, men trafikken gled umådelig langsomt. Ved Affi fik vi øje på et McDonaldskilt, og vi blev hurtigt enige om at spise der.

Mens vi spiste, begyndte det at regne i tykke tove, og da vi var færdig med at spise, spurtede vi ud til bilen. Temperaturen var faldet til 14 grader, og trafikken gled trægt. Da klokken var 19.30 var vi kun nået til Lazise. Og der gik trafikken helt i stå. Jeg aner ikke, hvad der var sket, men turen fra rundkørslen i Lazise og de 4-5 km ud til campingpladsen tog 1 time og 3 kvarter. Hver gang vi kom lidt fremad, var det fordi en bil vendte om og kørte fra køen. Regnen var endelig stoppet, mens vi holdt i kø. Da vi endelig var tilbage på pladsen, tog vi de våde håndklæder ind. Det var blevet en noget længere tur, end vi havde forestillet os, og vi var glade for, at vi havde spist ved McDonald, og ikke skulle til at finde ud af noget så sent.

 

 

Del 2

FORSIDE