HARZEN 2008 DEL 2
 

 

07.10.08 – tirsdag

Vi sov længe. Bagefter sad vi længe over morgenmaden. Vi var efterhånden gået helt ned i tempo, og nød bare at have ferie. Ved middagstid kørte vi en tur til Goslar, hvor vi slog et par timer ihjel med at gå rundt og se på alle de smukke gamle bygninger. Faktisk kunne jeg kun genkende torvet, siden vi var her for 20 år siden. Jeg havde troet, at der ville dukke nogle ting op undervejs, men det var som at besøge byen for første gang.

Torvet i Goslar, som jeg kunne huske det. Og det røde hotel, der lyste op blandt alle de grå, skiferbeklædte bygninger.
På torvet stimler folk sammen, når klokken nærmer sig hel. De vil alle se figurerne, der kommer forbi øverst i gavlen på Kaiserringhaus. Og her, lidt over 15.00, kan man se bl.a. disse figurer køre forbi.

 
Hyggelige gader med bindingsværkshuse Og her et lille vandløb. Området kan godt minde lidt om "Lille Venedig" i Colmar i Alsace.

 
Området omkring vandløbet var helt utroligt hyggeligt.  
Og det var ligegyldigt om man kiggede op eller man kiggede ned ad vandløbet. Der var flot udsyn til begge sider.
   

Vi spiste frokost og nød at det var blevet varmere. Midt på eftermiddagen nåede temperaturen op på 19 gr. Vi handlede lidt til aften og kørte tilbage til campingpladsen. I takt med vi kørte de 600 højdemeter op til campingpladsen, faldt temperaturen til 12 gr. Alligevel satte vi os udenfor vognen og fik en øl, mens vi nød udsigten over søen.
 

08.10.08 – onsdag
Vi gik helt ned i kadence.  Det var middag, før vi tog på en lille udflugt. Denne gang til Hahnenklee, hvor vi tog svævebanen op på Bocksberg, som ligger overfor campingpladsen. På toppen er der flere vandremuligheder. Vi valgte at følge Liebesbankweg – Kærlighedsbænkstien.  http://www.liebesbankweg.de/ Stien er 7 km lang, men vi havde dog ingen planer om at tage hele turen denne gang. Der er bænke rundt om på stien, hvor man kan sidde og flette fingre og nyde udsigten. Da vi startede fra toppen, gik det ned ad bakke, og efter et par km vendte vi næsen opad igen. Vi stoppede ved en bænk, og sad og nød stilheden og udsigten, og selv om der ikke var helt klart, kunne man se langt.
Så kom vi til Hahnenklee Indgangen til svævebanen.
På vej op med svævebanen  
God asfalteret sti, der er egnet til klapvogne og barnevogne Liebesbankweg var markeret med dette mærke, så man nemt kunne finde vej.
Man kunne også vælge en lidt mere naturlig sti. På vej tilbage mod toppen, valgte vi den asfalterede sti
Her holder vi en pause på en af kærlighedsbænkene Og så går turen nedad igen til Hahnenklee

Udsigt fra bænken, hvor vi holdt pause

På vej mod svævebanens station mødte vi en dame med en hund. Hun ville gerne vide, om hun kom ned til Hahnenklee igen, hvis hun fulgte stien, men vi var ikke helt sikre. Hun var bare gået op ad bjerget og ville prøve en anden vej tilbage. Da vi igen var nede, gik vi ind til bageren og købte en kage til eftermiddagskaffen. Godt vi havde gået en tur :-) Bagefter gjorde vi holdt ved en kopi af en nordisk stavkirke, der blev bygget i 1907-08. Resten af eftermiddagen tilbragte vi i solen på naboparcellen, der stod tom. Et stort træ skyggede for solen på vores parcel. Vi grillede til aften.
 
Stavkirken i Hahnenklee  
Liebesbankweg gik også forbi stavkirken, og her er endnu et eksempel på en kærlighedsbænk Vejret var blevet helt dejligt, men der var ikke megen sol på vores parcel
Udsigt over søen Eftermiddagskaffe på naboparcellen
 
09.10.08 - torsdag
Mens vi spiste morgenmad, talte vi om, hvad vi skulle. Det havde regnet kraftigt om natten, og nu hang skyerne lavt over pladsen igen. Flemming foreslog, at vi kørte til Dora-Mittelbau igen, for at deltage i den guidede tur i tunnellerne, som vi gik glip af om mandagen. Det var jeg helt med på, for jeg syntes det var ærgerligt, at gå glip lige den del. Desuden var vejret jo heller ikke for godt. Jeg tjekkede på deres internetside, hvornår der var rundvisning, og vi kunne nå den kl. 14.00. Der var lidt mere end en times kørsel dertil.
Igen en flot køretur. Jeg nød de smukke landskaber, vi kom igennem.  
 
Vores guide var en ung mand på ca. 20 år, og han vidste simpelthen alt om lejren og andre koncentrationslejre. Jeg var meget imponeret. Han kunne alle tal og fakta uden at tøve, og uanset hvilke spørgsmål han fik, kunne han svare. Rundvisningen foregik på tysk, men blev suppleret på engelsk, da ca. halvdelen af gruppen var engelsktalende. Dvs. 3-4 stykker! Vi fik en meget lærerig og spændende tur med indblik i en frygtelig dagligdag for fangerne i tunnellerne. Han fortalte om 12 timers arbejdsdage i konstant 8 graders varme, og om sygdomme og sult, og om hvordan fangerne hver dag skulle stille til optælling på appelpladsen. Det kunne tage 4-8 timer med optælling, for hvis der manglede nogle, fik de ikke lov at gå tilbage, før de manglende var fundet. For de meste var de forsvundne døde af udmattelse i gangene. Og med 15 km gangsystem at lede igennem, tog det sin tid. Nogle gange var der nogle, der forsøgte at begå selvmord. De kastede sig mod det elektriske hegn eller forsøgte at flygte, for så vidste de, at de ville blive skudt omgående. Det var kun en lille del af tunnellerne, vi så, men det var nok til at danne sig et indtryk af, hvor frygteligt det var.
Luftfoto af lejren fra april 1945  
Den unge mand med sort hue, var vores guide. Her står vi ved appelpladsen Han fortæller, ved hjælp af planchen her, om hvordan lejren var indrettet.
Ved indgangen til tunnellerne Vores guide fortalte om bombningen, og hvordan der var blevet lavet en ny indgang, så man kunne komme ind og se tunnellerne.
Raketdel i tunnel  
I den store tunnel var der ophængt en metalmodel af hele gangsystemet Der lå raketdele og affald overalt i tunnellerne
Her er vi ved tunnel 44 Flere raketdele
   
Bagefter kørte vi til Goslar, da jeg havde set en reklame for en campingbutik. Jeg havde Flemming mistænkt for at time det sådan, at vi først ankom et kvarter før lukketid - måske fordi han kender mig, når jeg besøger campingbutikker :-). Vi købte noget toiletvæske og badeværelsesrengøringsmiddel, og ikke mindst en skorstensforlænger til når vi skal vintercampere. Det kunne jo være vi fik sne i år :-) Og så trak han mig nærmest ud af butikken, inden jeg fik fyldt mere i kurven, selvom jeg var noget lun på nogle nye melaminkrus. Vi grillede til aften, og så må vi se, hvad vi finder på til i morgen, der er vores sidste dag i Harzen i denne omgang.

Solen brød igennem, og farverne lyste næsten helt op indefra.
Smukt, ikke?  
 
10.10.08 - fredag
Dagens udflugt gik først til Sankt Andreasberg. Vi var der for 20 år siden, og det eneste vi kunne huske var en "sommerrodelbahn". Vi fandt frem til den, men det var udelukkende børn, der kørte på den, så vi blev enige om at lade være med at prøve den. Vi kørte ad snoede landeveje gennem bjergene. Solen fik mere og mere magt, og vejret blev rigtig godt. Vi kørte til Osterode, hvor vi gik en tur i den gamle bydel. Der var ikke mange mennesker på gaderne, og slet ingen turister. Jeg lyste langt væk af turist selv med mit fotoapparat. Der var flere tomme butikker, og det virkede som om byen var gået helt i stå. Det var ellers en hyggelig by med mange gamle huse.
Sankt Andreasberg lå i et meget kuperet terræn, og gaderne i byen var temmelig stejle Men med pæne og hyggelige huse.
Her er liften op til sommerrodelbahnen. Det er en slags bobslædebane uden is. Her kan man se banen zig-zagge ned ad bjerget.
Osterode i den gamle bydel På torvet var der dejligt vejr
Det gamle rådhus  
Osterode - den gamle bydel  
Vi kørte tilbage til campingpladsen. Der pakkede vi en kaffekurv og gik en tur rundt om søen ved campingpladsen. Det var også for at komme over på solsiden og drikke kaffe. Fra bænken på modsatte side kunne vi se over på vores vogn og hele campingpladsen. Bagefter pakkede vi vores Shadow og møbler. Så manglede vi at handle lidt til turen hjem. Vi valgte den lette løsning med aftensmad og spiste på Burger King, da vi havde handlet.
Ved søen lå der en café, som vi aldrig nåede at prøve "Kærlighedsbænkstien" gik lige forbi campingpladsen, og her er endnu et eksemplar af bænkene.

Der var udsigt til hele campingpladsen fra den anden side af søen
Vores vogn står lige midt i billedet På vej rundt om søen
Det er små parceller, og fastliggerne bor ret tæt.

 

 Her er det hele sammenbygget med udestue og det hele.

 
11.10.08 - lørdag
Vi kørte fra pladsen ved 9-tiden. Vi havde planer om at mødes med vores yngste søn og hans kæreste et sted lige syd for den danske grænse. De skulle til Berlin og skulle låne vores kortbøger, hvis deres GPS gik i stykker. Turen tog lidt lang tid, da der var flere mindre køer. De unge sendte en sms ved 13-tiden, at de holdt på en autohof for at få frokost,  og vi var faktisk kun ½ times tid syd derfor, så det kunne ikke passe bedre. Vi fik frokost sammen med dem og fortsatte derefter i hver sin retning.  Næste stop var ved en grænsebutik. Lidt hurtige indkøb og så videre hjem. Så manglede vi kun at tømme vognen og gøre den ren, og det havde vi jo hele søndagen til. Endnu en dejlig ferie var overstået.

Og det regner altså ikke altid i Harzen, selvom vi gerne havde set noget mere sol :-) - og vi blev heller ikke fotograferet flere gange, fordi vi kørte for stærkt, og har heller ikke hørt fra tysk politi - endnu :-)

 
Vi stod op til en morgen, hvor skyerne igen hang lavt over campingpladsen Farvel og tak for denne gang
Solen fik hurtigt skyerne brændt af På vej ind i Elbtunnellen
Autohof ved Neumünster, hvor vi mødtes med Andreas og Helena Sidste pause inden grænsen

 

Her er link til en side med info om Harzen på dansk Ferie i Harzen