12.07.07 – 14.07.07 TORSDAG TIL LØRDAG

Nu fulgte der en række dage med ren afslapning, hvor der ikke skete ret meget. Hele dagen gik med at ligge på stranden og bade. Vi ordnede lidt klatvask, aner ikke om der findes en vaskemaskine, men har ikke fundet en. Om aftenen spiste vi på campingpladsens restaurant. Den ene tjener virkede lidt underlig, vi var ikke sikre på om han var fuld eller skæv. Han talte meget langsomt og omhyggeligt. Aftenen sluttede på stranden. Der var et værre leben. Der var i løbet af dagen kommet en busfuld tyske teenagere, der boede i telte ved stranden. De ommøblerede lige stranden med beachvolley-net og hamstrede alle liggestolene. De råbte og larmede, men da kl. var omkring 23.00 faldt der ro over lejren. Campingpladsen er rimelig rolig. Der er helt stille om natten, og ikke meget larm om dagen. Der er en byggeplads lige udenfor, men det er kun om morgenen, der er lidt støj. Ikke noget, der holder mig vågen.  

Lidt strandbilleder
De tyske teenagere lå i telte ved stranden	Om aftenen prøvede jeg på at få skrevet feriedagbog, så det var lidt nemmere at lave lave beretningen, når jeg kom hjem.

Sidst på eftermiddagen om fredagen kørte vi ind til markedet for at købe noget kød til grillen. Der var et område af markedet, hvor en stor bygning indeholdt alle slagterne. Vi endte med at købe kylling. Vi blev lige fristet til lidt mere tingeltangel, selvom mændene mente, vi egentlig havde nok. Aftenen blev sluttet på sædvanlig vis på stranden. 

Lørdagen gik på stranden. Om aftenen skulle vi ind til Trogir og spise på vores yndlingsrestaurant. Vi fik ikke set så meget må denne tur som vi plejede. Der var alt for dejligt på stranden og i det krystalklare hav.  

På vej på restaurant.

Da det var lørdag, var der et vældigt liv i byen. Der var masser af store luksusyachter i havnen og promenaden myldrede af liv. Vi sad lidt på en bænk og betragtede det hele, inden vi gik på restauranten. Og mens vi spiste, kunne vi se lyset svinde bort. Solen lyste gult på marinaen på øen Ciovo. Lyset på skibene og promenaden blev tændt, og da vi var færdige med at spise, slentrede vi rundt på havnen og i den gamle bydel. Vi sad lidt på et torv og fik lidt koldt at drikke, mens vi blev underholdt af en tjener, der jonglerede med flaskerne i baren. En lidt sen tur til stranden, hvor vi nød stilheden og så godnat.

15.07.07 – SØNDAG

Det var blevet varmere om morgenen. Der var 27-28 gr. når vi stod op. Flemming og jeg havde planlagt en tur til Salona om formiddagen. Margit og Steen gad ikke komme med. Salona er ruinerne af en gammel illyrisk by, der blev erobret af romerne i år 165 f. Kr. Den ligger tæt ved Split, og selvom vi havde været i Split i både 2003 og 2005, havde vi stadig ikke set det.  

Vi blev lidt forsinkede, da vi lige skulle sludre lidt med nogle af de andre danskere på pladsen. Vi havde mødt en familie, også fra Aalborg, der havde været på campingpladsen her for 25 år siden. Der var slet ikke så meget by omkring pladsen, og i havnen i Trogir, hvor alle de dyre skibe ligger, lå der dengang kun lidt robåde. 

På vej mod Salona	Skilt over området
Bailika	Præstebolig

Vi fandt Salona. Byen blev gjort til hovedstad for provinsen Dalmatien af kejser Augustus. Mens byen var størst under kejser Diocletian, havde byen ca. 60.000 indbyggere, og byen blev et af de største kristne centre. I  614 blev Salona angrebet og ødelagt af slaver. Beboerne flygtede til øerne eller søgte tilflugt indenfor Diocletian-paladsets mure (kilde: Politikkens Turen går til Kroatien og Slovenien). Det kostede 20 kr. pr. voksen at komme ind. Området var temmelig stort, og solen hamrede ned ovenfra. Vi havde 1 liter vand med, men vi løb hurtigt tør for vand. Øverst, hvor vi kom ind var resterne af en Basilika. Længere nede var et hus, hvor der havde boet en præst. Det var særdeles velbevaret, og jeg er ikke klar over, om det var noget der var blevet bygget senere. Der var en smuk have, og søjlegang og terrasse der var overdækket af vinplanter.  

Drikkevandsfontæne	Søjlegang overdækket med vinplanter
Mere søjlegang	Ruinerne i Salona dækkede et meget stort område
Ruinerne lå smukt under bjergene	Gl. romersk bro
Resterne af et amfiteater	Noget af den gamle stenbelagte vej.

Vi fortsatte ned ad en cypresallé og kom til rester af de gamle bymure, termalbade og amfiteater. Solen bagte og sveden løb af os i stride strømme. Vi fik set på det meste af området, men måtte overgive os efter 1½ times tid. Vi havde heldigvis mere koldt vand i bilen, så vi kunne få slukket vores tørst. Termometeret i bilen viste 46 gr. – dog i solen. Men vi følte os fuldstændig udtørret. Vi fortsatte til et supermarked, hvor vi handlede så vi kunne grille til aften. Vi tankede diesel, så bilen var klar til hjemturen tirsdag morgen.

Dejlig aftendukkert	Aftenstemning

16.07.07 – MANDAG 

Det var sidste dag på camping Rozac. Efter morgenmaden kiggede et par stykker af danskerne fra Aalborg forbi med lidt koldt at drikke som tak for hjælpen med at skubbe deres vogne på plads. Vi sludrede lidt og bagefter lokkede havet. Vi badede næsten hele eftermiddagen og derefter pakkede vi sammen. En dukkert mere og så i bad inden vi skulle ind til byen og spise aftensmad. 

Besøg af en anden nordjysk familie	Og så lige et strandbillede mere
Vi skulle rejse næste dag, men de unge mennesker i teltet havde lovet, at de nok skulle lave plads, så vi kunne komme ud.	Hyggeligt hotel med billig mad

Vi fandt et hyggeligt sted, og der kunne man få en menu for 59 kuna for 3 retter mad. Vi troede, at portionerne måske var små, men der var rigeligt. Bagefter gik turen tilbage til campingpladsen, hvor vi tog endnu en dukkert. Der var stadig 32 gr. da vi gik i seng.

Aftenstemning i Trogir
Solsejl er pakket sammen. Vi får lige en godnatdrink........	.......og en forfriskende dukkert

 17.07.07 - TIRSDAG

Vi stod op kl. 6.00 og tog en sidste dukkert. Et hurtigt brusebad og så af sted. Turen fra campingpladsen og ned til byen, gik ad en smal vej med huse og stensætninger helt ud. Der var et skarpt sving, hvor man ingen udsyn havde, og der var en del morgentrafik, selvom vi var tidligt på farten. Det tog ½ time at komme ud af byen. Dernæst kom turen op ad bjergsiden til motorvejen, hvor vi kom til at ligge bag en gammel lastbil, der næsten ikke kunne komme op.

Vandet var fuldstændig blikstille næste morgen	Afgang

På vej op mod den lange tunnel ved Zadar. Der var næsten ingen trafik i forhold til i 2005, hvor vi kørte en lørdag, og der var massiv kø nordpå.	Motorvejen snor sig nordpå og stort set ingen trafik.

Turen gik fint. Vi spiste frokost i Slovenien på strækket mellem Metlika og Novo Mesto. Det var et flot stykke landevej, der snoede sig smukt mellem grønne, bløde bjerge. Udsigten var fantastisk flere steder. Der var meget varmt - 38 gr. - og frokosten varede ikke længe. Dagens mål var Ljubljana, hvor vi ville overnatte på Ljubljana Resort. Det var den plads vi også benyttede i 2005 på vej hjem (se beskrivelse af pladsen nederst under "Kroatien 2005).

Grænseovergang til Slovenien	På vej mod Novo Mesto

Vi var meget overraskede over de mange mennesker, der var på pladsen. Der var næsten fyldt op. Kl. var kun ca. 16.00, og i receptionen sagde de, at vi var heldige, at vi kom så tidligt. Vi skyndte os at komme på plads, og så hentede vi gratis billetter i receptionen til vandlandet ved siden af campingpladsen. Der var vi en god times tid, og vi gik tilbage og klædte os på og i restauranten for at få aftensmad.

Dejligt vandland med forskellige bassiner	Det er også muligt at få massage, manicure, pedicure osv. osv.

Steen snakkede om en rød lampe der lyste, når han startede bilen. Da vi havde spist kiggede mændene på Steens bil. Der var ikke noget vand på køleren. De fyldte på, og så måtte vi se næste dag, hvordan det gik.

I øvrigt var der et værre leben på pladsen. For 2 år siden var pladsen kun halvfyldt. Nu var der masser af børn og unge, der råbte og hujede til langt ud på natten. Ved siden af os holdt 12-14 tyskere fest. Pladsen havde døgnåbent, så der var ingen krav om ro. Jeg tror ikke vi vil vælge den plads igen som overnatningssted.

Ljubljana Resort	Vores parcel - i den hvide pavillon til venstre blev der holdt fest.

18.07.07 - ONSDAG (+ 19.07.07 - TORSDAG)

Vi kørte fra pladsen ved 8-tiden. Jeg smækkede lidt meget med bildørene i håb om at forstyrre de tyskere, der havde holdt os vågne i nat :-)

Vi kørte på motorvejen mod Villach, men stoppede lige på en rasteplads, for at tjekke Steens vand på bilen. Køleren var tom igen. Vi fyldte vand på og kørte til en rasteplads med en tankstation. Tom igen. Steen ringede til Peugeot Assistance. Der var utrolig lang ventetid på at komme igennem. Efter lang tids venten først i telefon og senere på en autohjælp, kom der efter 4½ times venten endelig et fejeblad med en slovensk chauffør, der hverken kunne tale engelsk eller tysk. Han tog Steens bil med og Flemming og Steen kørte efter til værkstedet i vores bil. Så sad Margit og jeg alene tilbage med 2 campingvogne. Vi tændte for gassen til køleskabene, og så kunne vi jo bare vente.Efter 1½ time ringede Steen og sagde, at det var en sprængt kølerslange og bilen var skilt meget ad. Der gik i alt 3½ time før de var tilbage. Set i bakspejlet burde vi nok være blevet på campingpladsen og tjekke bilen var ok, inden vi begyndte at køre hjemad.

Steen venter på at komme igennem til Peugeot Assistance	Og så venter vi på autohjælpen. Parasollen blev sat i beslaget til tørrestativet, for der var meget varmt.
Så skete der endelig noget.	Og så kunne Margit og jeg bare vente og vente.

Klokken var efterhånden ved at være 17.00. Vi blev enige om, at køre nordpå. Vi stoppede for at tjekke vandet lige inden Karawankentunnellen. Det så ok ud, men Steen syntes bilen hurtigt blev for varm. Måske fordi værkstedet ikke havde fået luftet systemet ordentlig ud. Vi stoppede igen ved 20-tiden for at få noget at spise ved Eben im Pongau. Der var en autobahn-restaurant, der hed Landzeit. Den var en del af en østrigsk kæde, og der var bare alt hvad hjertet kunne begære. Man kunne selv vælge kød, fisk eller fjerkræ fra en køledisk, som så blev tilberedt. Tilbehøret skulle man selv tage, og der var ris, kartofler og grøntsager tilberedt på forskellig vis. Der var salatbar og kaffe, kage og desserter, frugt og ost. Det var bare at vælge. Bagefter kunne vi ved toilettet se, der var et brusebad. Vi lånte nøglen ved kassen og fik os et tiltrængt bad. Det blev en længere pause, men vi syntes vi trængte til at blive lidt forkælede efter en lang, varm dag.

Det så ud til regn, men det blev ikke til noget.	Aftensmad på Landzeit ved Eben im Pongau

Hjemad uden alt for megen trafik	Da vi havde fået frokost tjekkede jeg lige med vores gps, hvor langt vi havde hjem.

Dernæst fortsatte vi til vi blev trætte og overnattede på 2 forskellige rastepladser med tankstationer. Margit og Steen på den første vi kom til, da der kun var plads til et vogntog. Vi fortsatte til den næste, så kunne de komme til os og få morgenmad næste dag. Efter en nogenlunde søvn spiste vi morgenmad og fortsatte hjemad. Turen gik stille og roligt uden problemer. Ingen kø eller uheld. Vejret holdt sig også pænt stabilt. Vi var hjemme sent om aftenen og kunne se tilbage på en dejlig ferie i et fantastisk flot og dejligt land.

FORSIDE Del 1 Del 2

Læs også artikel fra campingferie.dk´s blad om vores ferie her