Gennem de sidste mange år har vi holdt vores ferie i ferielejlighed eller -hus; faktisk har vi ikke været på camping siden børnene var små, og før vi fik børn. Dengang var det i et lille spidstelt, og vi syntes at det altid regnede.
Et af vores vennepar syntes vi skulle købe en Camp-let og prøve at tage med dem på ferie. Vi fandt frem til, og investerede i, en 9 år gl. vogn, der var meget velholdt. Der blev indkøbt stole og bord, tallerkener, bestik osv., og vi havde næsten brugt feriebudgettet inden vi kom af sted.

Vores venner var meget begejstrede for Ungarn, det var flot, og det var billigt, og da vi aldrig havde været der (og heller ikke havde så mange penge igen), tog vi en hurtig beslutning om at tage med dertil.

Vi startede i begyndelsen af juli, lige der hvor alle andre også begynder at holde ferie. Det var meget tidligt om morgenen, for vi ville helst køre så langt som muligt den første dag. Og vi håbede også at undgå for meget køkørsel, hvis vi passerede Hamburg så tidligt som muligt.
Det gik godt uden for mange køer, og da det blev aften, besluttede vi at køre ind og finde en gasthof til overnatning. Sidste år overnattede vores venner i Tyskland i silende regn, og næste morgen måtte de pakke en meget våd Camp-let sammen. Da de igen pakkede den ud, var madrasserne så våde, at de måtte sove på plastiksække den næste nat.
Vi fandt et hyggeligt hotel i en lille by, der hed Berg, hvor der var plads til 2 biler med Camp-letter på parkeringen.
 

Efter en flot og solid morgenmad kørte vi videre gennem Østrig til grænsen ved Sopron. Der var ikke langt igen til Balatonsøen, hvor vi skulle holde den første del af ferien. Planen var en uges tid ved Balatonsøen, derefter en lille uge i Budapest, hvorefter vi ville slutte af med et par dage i Sopron.

Vi kørte til en lille campingplads ved nordsiden af søen, der hed Eldorado Camping. Der var kun ca. 75 parceller, men pladsen lå godt i en lille by med det mundrette navn - Badacsonylabdihegy. På pladsen var der en pæn toiletbygning, der blev gjort ren efter alle kunstens regler, hver gang man havde benyttet faciliteterne. Pladsens restaurant havde et godt og varieret menukort, og man kunne gå lidt op ad bjerget bag campingpladsen og spise på flere hyggelige restauranter.
Fordi vi kom så tidligt i juli, var højsæsonen ikke startet endnu. Det betød, at der var rabat på personprisen, og morgenmad i restauranten var inkluderet hver dag. I alt betalte vi godt 600 kr. for 3 voksne (vores ene barn var over 12 år) og 1 barn og alt incl. for 8 overnatninger. Det kunne vist ikke gøres billigere. Se mere på Eldorado Camping
 

Dagene gik hurtigt ved Balatonsøen.
En af dagene tog vi til Keszthely og så på byen og slottet. Det var et flot gammelt slot, og vi blev udstyret med nogle underlige filttøfler til at trække uden på skoene, da man ikke måtte betræde gulvene i egne sko. Parken til slottet var også flot med springvand og flot klippede plæner.
Vi var en tur på marked i Badacsony, hvor der også var et lille tivoli. En anden dag tog vi til Tapolca. Selve byen var ikke så spædende, men inde bag det hele var der en hyggelig park med vandmølle. Vi gik en lille tur i parken og kørte så til Tihany-halvøen. Der var også pænt, og der sejlede en båd til sydsiden af søen.

Vi tog til vinsmagning på en vingård, fandt os en pragtfuld rødvin, som vi hver købte 5 liter af. Vi blev dog ret skuffede, da vi skulle smage på sagerne om aftenen, for det som bonden havde tappet i dunkene, var bestemt ikke det samme, som vi havde smagt på. Nu kunne vi ikke lige huske, hvor det var vi havde købt vinen, da det var lidt tilfældigt, at vi fandt stedet, og vi opgav at køre hen og brokke os.
Der var også dage, hvor vi bare solede og børnene badede i søen. Den havde et mælkeagtigt udseende, og vandet var ikke særligt klart. Vi voksne havde ikke rigtig lyst til at bade der, men alle forsikrede os om, at søen var ren nok; farven skyldtes noget kridtagtigt i vandet. Vores børn tog da heller ingen skade (tror vi nok).

Når vi var på tur, kunne man købe vandmeloner mange steder langs vejen. Det lignede sigøjnere, der solgte dem. Der lå kæmpe bjerge af meloner.
Vi spiste på restaurant hver aften, priserne var så lave, at vi ikke gad at lave mad selv. Campingpladsens restaurant havde rigtig god mad, og vi spiste også i byen nogle gange.
Efter 8 dage pakkede vi sammen og kørte til Budapest.
 

Da vores venner også tidligere havde været i Budapest, vidste de, hvor der lå en campingplads.
Vi spiste frokost undervejs på et motorvejscafeteria. Alle retter stod på ungarsk og personalet kunne ikke tale tysk eller engelsk. Vi fik en sammenkogt ret med ris, men der var ingen af os, der turde gætte på, hvad kødet var. Det var fyldt med fedt og sener og store blodårer. Vi nøjedes med risen og sovsen.

I Budapest kørte vi efter camping Romai. Den lå i den nordlige del af byen, men der var vejarbejde og omkørsler, og vi brugte lang tid på at finde den. Campingpladsen ligger tæt ved metroen, og man er inde i centrum på et kvarter. Selve pladsen er ikke særlig interessant. Facilitetsbygningerne er ikke særlig pæne og meget nedslidte, men beliggenheden tæt på metroen gør den til et godt sted at tage ind til byen fra. Der er ikke opdelt i parceller, og man klemmer sig bare ind, hvor man kan.

Vi var inde og se på byen et par gange. Vi travede sandalsålerne helt ned, og blandt det vi så kan jeg nævne: Fiskerbastionen, slottet, parlamentsbygningen, Heltepladsen, vi var i tivoli og ville også gerne have været i cirkus, men der var lukket den dag, vi var der. Vi gik i gågaden og i markedshallerne. Vi gik over kædebroen, der var flankeret af store stenløver på begge sider.
En af dagene tog vi metroen nordpå til Szentendre, som var en hyggelig lille kunstnerby, hvor vi så på keramik, broderier, kniplinger og souvenirs.

Hver aften spiste vi stadig på restaurant. Vi fandt en flodbåd, der var bygget om til spisested, hvor spisekortet kun var på ungarsk, og den kvindelige tjener kunne heller ikke andre sprog. Men vi udførte en sand omgang "Gæt og grimasser" og hun morede sig kosteligt. Vi fik alle en udsøgt betjening og et helt fantastisk måltid mad.
Et andet sted, hvor vi spiste, lå heller ikke langt fra floden, og det var nærmest et stamspisested for en eller anden fodboldklub, hvis billeder og flag hang overalt på væggene. Det var også meget lokalt, dog kunne ejeren og hendes søn en smule engelsk og tysk i en frygtelig sammenblanding med ungarsk.
Da vi efter en 4-5 dages traven rundt i Budapest, pakkede sammen, glædede vi os til at finde en plads, hvor vi kunne slappe lidt af og nyde resten af ferien.
 

Vi kørte mod den østrigske grænse, og tog ind på en lille campingplads i byen Sopron. Campingpladsen hed Ozon Camping, og her var meget velholdt og rent efter Budapest.
Vi fik tildelt et par pladser og pakkede endnu engang ud. Der var en meget lille restaurant på pladsen med et begrænset udvalg, men maden var god og veltillavet.
På denne plads boede vi i 4 dage og var "kun" inde for at se på Sopron by. Det var en hyggelig by, og i udkanten af byen fandt vi et butikscenter, hvor vi spiste frokost et par gange. Det var indrettet med et spiseareal med borde og stole i midten, og rundt om kunne man købe mad fra forskellige spisesteder. Der var pizza, burger, kylling, kinesisk, mexicansk osv. Så var det ligegyldigt, om en ville have det ene, og en ville noget andet. Her kunne alle blive tilfredse, og man kunne spise sammen. Det var en god løsning, syntes vi.
På pladsen var en lille svømmepøl, som vi flittigt benyttede, og da vi kørte hjemad, overnattede vi igen på hotellet i Berg.

Det var en fin tur, og vi var glade for vores Camp-let. Det regnede ganske vist nogle gange i løbet af ferien, men nu hvor vi ikke skulle sidde sammenkrøbet i et lille spidstelt, syntes vi det var hyggeligt. Vi glædede os allerede til næste sommer, som vi snart begyndte at planlægge.