SYDFRANKRIG 2008 DEL 3
22.07.08 - tirsdag
Nu skulle der ske lidt igen, så vi skulle lige finde ud af, hvad vi kunne tænke os. Valget faldt på Cadaques - den hvide by - i Spanien. Vi havde næsten været der forleden dag, da vi kørte langs kystvejen. Da vi nu vidste, hvor lang tid turen tog, valgte vi motorvejen.  Det sidste stykke til Cadaques gik ad en snoet bjergvej, men der var utrolig flot udsigt overalt, hvor man vendte blikket hen. Pludselig var der frit udsyn over bugten og byen. Vi fortsatte til en p-plads i udkanten af byen. Området var meget øde med agaver i blomst og store kaktus. Cadaques kaldes "Den hvide by" pga. alle de hvidmalede huse.
Undervejs kunne vi kigge ned til Roses-bugten. Det var ikke langt fra byen Roses, vi boede i 2004. Der var store kaktus i vejsiden.
   
Byen var hyggelig. Først stoppede vi ved en turistinformation og fik et kort over byen. Vi gik rundt langs havnen og stranden først. Vi fandt et sted med udsigt over vandet og spiste frokost. Der fik vi 2 dl. cola og verdens mindste og dyreste sandwich. Den by var en rigtig turistfælde, og det måtte være udsigten, vi betalte for :-) Byen var dog ikke overfyldt med turister. Vi travede op og ned ad de smalle gader, hvor der flere steder var små kig til havnen.
Turistinformation Stranden i Cadaques
  Her spiste vi frokost
   
Den flotte bougainvillea kunne man se overalt i byen  

Udsigt over byens tage fra pladsen foran kirken
  Farverne i byen begrænsede sig til hvid, blå, grøn, lilla og teglrød
Der var flere steder, hvor man kunne nyde udsigten over havet  
   
Bagefter kørte vi en tur til San Pere Pescador, hvor vi var på ferie i 2004 med Margit og Steen - se www.petersencamping.dk - det var helt sjovt at gense det. Vi stoppede ved en keramiker, hvor jeg havde købt nogle små kulørte skåle, som jeg gerne ville have nogle flere af. De havde dem heldigvis endnu. Vi fandt et supermarked og handlede og tankede diesel, som var billigere i Spanien. Derefter gik turen hjem til campingpladsen igen. Aftenens underholdning fandt sted ved poolen, så der var ikke meget støj. Det hjalp, når det kom på afstand.

 
23.07.08 - onsdag
Jeg opdagede i løbet af formiddagen, at vaskemaskinen var ledig. Jeg havde klatvasket et par ting, men nu øjnede jeg chancen for at få noget vasketøj fra hånden. Jeg kunne ikke lige se, hvordan maskinen fungerede, så jeg måtte en tur i receptionen. En vask kostede 5 euro, som man fik på et plastikkort. Man skulle fylde tøj og sæbe i maskinen (sæben fulgte med i en lille pakke), lukke og stikke kortet i maskinen. Så klarede vaskemaskinen resten. Den kunne kun vaske på 40 gr. men det var også ok. Nemt.

Dominique spøgte lidt med mig. Nu vidste hun jo godt, at vi ikke var ovenud begejstrede for underholdningen :-) - " Nå, jeg så monsieur og og madame Petersen danse på scenen i går aftes"  Ha ha :-) - I receptionen talte de udmærket engelsk. Det kneb mere med personalet i baren og restauranten. Men alle var fantastisk søde og venlige. Så selv om der var støj fra underholdningen, var vi meget tilfredse med pladsen alligevel. I starten var vi indstillet på at flytte, men de alternativer der var i området, var ikke bedre. Men vi skulle så småt til at finde ud af, hvor vi ville køre hen om søndagen, for at fortsætte ferien. Resten af dagen blev tilbragt på stranden. Aftenens underholdning var et Rythm & Blues-band, der spillede helt utroligt godt. Selv mine utrænede ører, kunne genkende flere melodier.
I får lige et par strandebilleder mere. Det gule flag var oppe, og bølgerne var temmelig høje, i hvert fald når man var i vandet :-) Jeg fik lidt respekt for bølgerne. Jeg var næsten oppe af vandet, da en stor bølge fuldstændig "savede" benene væk. Klask, og så lå jeg med vandet brusende om ørerne, og jeg kunne mærke, hvordan strømmen trak ud af igen. De næste gange jeg var i, vendte jeg ikke ryggen til bølgerne :-)
24.07.08 - torsdag
Dagens udflugt gik bl.a. til byen Ceret for at se "Le Pont du Diable" - Djævlebroen. Historien lyder forkortet efter Politikkens "Turen går til Sydfrankrig":  Den 45 m lange bue skulle ikke være mulig at bygge for mennesker i 1300-tallet, hvor broen er fra. Den er bygget med hjælp fra djævelen, da den tidligere bro faldt sammen. Han skulle have den første sjæl, der passerede broen, når den var færdig. Bygmesteren sendte en sort kat over broen, og djævelen blev så forskrækket, at han glemte at placere den sidste sten. Ingen har vovet at gøre det siden. I raseri svor djævelen, at han ville lade broen styrte sammen, derfor byggede byen to broer mere ved siden af.

Uanset hvad, broen var faktisk rigtig flot, og jeg fandt da godt nok en manglende sten, men om det var det rigtige sted, aner jeg ikke.  Parallelt med var de 2 andre broer. Bagefter kørte vi ind til centrum og parkerede. Der var en gammel bydel, hvor det hele var dækket af store platantræer. Der var siesta, og alle steder sad folk og nød et glas kølig hvidvin eller en kop kaffe. Centrum var ikke stort, men meget fransk og meget hyggeligt.
Pont du Diable - Djævlebroen Her er de 2 andre broer.
Ret imponerende faktisk. Gad vide, om det var her stenen manglede - eller er det bare et afløb for regnvand?

 
Ceret centrum Det er rigtig fransk, det her
   
Bagefter kørte vi en tur langs kysten ved lagunerne ved Bacares. Vi havde troet, vi kunne se vand på begge sider af vejen, men hele kysten ned mod havet var tæt bebygget med hoteller, feriebyer og campingpladser. Det var grimt og ucharmerende efter vores smag. Rent tivoli og gøgl overalt. Ene butikker med strandting og sandwichbarer. Det var nærmest umuligt at få øje på stranden. Der var ingenting, vi gad stoppe for. Vi kørte ud til hovedvejen, der gik på den anden side af lagunerne parallelt med motorvejen.

Ca. 15 km nord for Perpignan lå et gammelt fort - Forteresse de Salses. Vi kørte et smut ind omkring. Det kostede 6,50 euro pr. næse at komme ind. Det krævede 2 personer at sælge billetter. Ikke pga. travlhed i hvert fald. Én dame, der stod for salget, og lige ved siden af hende stod endnu én, der rev billetten over. I mine øjne var den ene overflødig. Billetdamen fortalte, at der startede en guidet tur med det samme. Vi spurgte, om det var på engelsk, men nej, det var på fransk. Vi spurgte så, om ikke vi selv måtte gå rundt. Det måtte vi godt, men den guidede tur, førte os ind til steder i fortet, hvor vi ellers ikke kunne komme. Så vi traskede rundt i en time med en fransk dame, der fortalte og fortalte. Vi sakkede noget bagud, og når vi nåede frem, var hun ved at være færdig med at fortælle og fortsatte. Bagefter kunne vi gå rundt i gården, men der var ikke så meget at se. Det er ikke meget jeg kan fortælle om stedet. Mener, at fortet er fra 1500-tallet, og jeg kunne læse mig frem til, at murene forneden er 15 m tykke.
Forteresse de Salses  
Imponerende indgang  
Fortets indre gård med søjlegange  
   
Vi kørte til sidst til Perpignan og handlede. Vi havde ikke fået frokost, så vi endte med lidt tidlig aftensmad i et cafeteria i butikscentret. Det var ok. Kunne stadig godt ønske os en butik på campingpladsen :-)

 
25.07.08 - fredag
Vi skulle ikke sove alt for længe, for der var marked i St. Cyprien. Markeder sydpå starter ofte tidligt om morgenen og lukker igen ved middagstid. Så kan det ikke nytte man kommer daskende ved 12-13-tiden, for så kommer man for sent. Bortset fra det, var klokken alligevel blevet 11, før vi kom dertil :-) Det var som sædvanligt temmelig svært at finde en p-plads, når der er marked. Vi kørte helt hen til markedet, og så var det meningen, at skulle sættes af, og Flemming skulle finde en p-plads. Nåede han ikke markedet, ville han nok overleve, mente han :-) Men da jeg steg ud, var der én, der kørte, og vi fik en plads så tæt på, man kunne komme.
Vi var heldige at finde en p-plads tæt på markedet Her er det flot gul keramik og kulørte duge.
Og flettede tasker i dyngevis  
Jeg overvejede at købe en fugl til selskab for Andreas´ papegøje, når den var alene hjemme :-)  
På markedet kunne man købe frugt, grønt, tøj, tingeltangel, håndklæder, tasker osv. Uanset, hvilket middelhavsland, vi har været i, er markederne de samme. Nå, men vi kvinder er jo kendt for at være udstyret med et gen, som mænd ikke har - shoppinggenet. Alligevel var det Flemming, der slæbte flest poser hjem :-) Helt retfærdigt skal siges, at ingen af os vist blev snydt. Vi sluttede med at købe en portion paella og et brød med hjem til frokost. Det var guf. Efter frokost blev der diset og overskyet og luftfugtigheden steg. Vi tog alligevel en tur til stranden, og vi var ikke de eneste. Temperaturen var 28 gr. og vi læste og badede og dasede resten af eftermiddagen.

 
26.07.08 - lørdag
Lørdag var skiftedag på campingpladsen i mobilhomes. Vores enlige mor ved siden af, pakkede også sit telt sammen. Vi ønskede hende god tur hjem. Hun var rigtig sød. Vi kunne hele tiden høre hendes no no no no no no til datteren. Der gik noget tid med at pakke det hele, når også hun skulle holde øje med datteren. Mens vi spiste morgenmad, kunne vi betragte, hvordan folk pakkede og kørte hjem. I morgen er det vores tur. Bagefter vaskede jeg siderne på solsejlet. Vi plejer sjældent at sætte sider på, men det var mest for lidt privatliv, da vi havde vej på begge sider. Alt var utroligt støvet. Vi handlede brød og pålæg til turen næste dag. Planen var at køre til Limoges. Bilen blev vasket og vi tankede diesel. Da vi kom tilbage, pakkede vi resten sammen og gik op og afregnede. Dominique fortalte, at der ingen underholdning ville være om aftenen, så vi kunne komme tidligt i seng og køre tidligt næste morgen. Hun sagde, at det havde været en fornøjelse at have os på pladsen. Og selv om hun sikkert sagde det til alle, lød hun meget overbevisende :-) Desuden fik vi et kort over Frankrig med angivelse af campingpladser, der var med i en kæde "Camping Qualité" og det var udelukkende pladser af en god standard. Der var adresser til pladserne, og der var faktisk en plads ved Limoges, hvor vi skulle hen.
De sidste par ugers støv blev vasket af Og så var det hele pakket til næste dag.
Vi spiste på campingpladsens restaurant. Vores kvindelige tjener kunne ikke rigtig tale engelsk. Hun anbefalede dagens tilbud. En fiskeret med bl.a. muslinger, kunne vi forstå. Vi tog chancen og fik en stor tallerken med forskellige grillede fisk og skaldyr. Dertil grillet aubergine og tomat. Det smagte dejligt. Vi havde faktisk kun benyttet restauranten til at hente pizza i, og vi troede egentlig ikke, de havde så stort et udvalg på menukortet. Men der var udmærket udvalg af både kød- og fiskeretter. Det ved vi så, hvis vi kommer tilbage til pladsen. I øvrigt den dyreste plads, vi indtil nu har boet på denne sommer. 40 euro pr. døgn. Nå, men træerne vokser ikke ind i himlen, for der var bingo på 3 sprog om aftenen :-)
Vi venter på maden. Vi spiste tidligt, og der var ikke mange mennesker på restauranten endnu Og her er så vores fiskeret.
Inden aftenens bingo, var der den sædvanlige minidisco Sidste aften på pladsen. Naboerne spillede petanque eller boule (hvad er forskellen?), og det gør de rigtig meget i Frankrig.

Del 1 Del 2 Del 4

FORSIDE