Vi er nu ved at nærme os bestemmelsesstedet.	Og her har vi kig til Middelhavet.

Vi var der ved 14-tiden. Den plads, som vi havde udset os hjemmefra, fandt vi ved hjælp af GPS´en. Den hed Camping Roussillonnais. Det så umiddelbart fint ud. I receptionen sagde de, at der var flere ledige pladser. De gav os et kort, hvor vi kunne se, hvad der var ledigt, og vi gik ind og så på sagerne. De pladser, vi kunne finde med skygge, var meget små, og de pladser, hvor vi kunne være, havde ingen skygge og lå direkte til kystvejen, kun adskilt af et hegn. Vi kastede også lige et blik på toiletbygningen. Det var udelukkende pedaltoiletter. Det var ikke min ide om en ferie, så vi takkede nej til de anviste pladser, og kørte igen for at lede efter en anden campingplads.

Den næste vi kørte til, så også umiddelbart fin ud. Det var sikkert en eftertragtet plads, for vagten ville ikke engang lukke os ind, hvis ikke vi havde bestilt plads i forvejen. Der var ikke andet for end at fortsætte vores søgen efter plads. Vi prøvede hos nabopladsen. Den lå tættere på stranden, men var mindre og dyrere. Alligevel gik vi ind og forhørte os om plads, når nu vi var der. Pladsen hed Camping Le Neptune  og der var også ledige pladser. Tiden gik desuden, og vi kunne jo ikke køre rundt i evigheder.

Indkørsel og reception på Camping Le Neptune	Så er vi ved at være færdige med at stille op.

Parcellerne var ca. 80  m2, men vi fandt en hjørneplads, hvor 5 veje mødtes, og der var lidt mere plads. Der var godt med skygge, og sol på det forreste af parcellen. Det var stort set den eneste plads, hvor vi kunne have både campingvogn med solsejl og bilen. Vi kunne være der 6 nætter. Måske kunne vi flytte til en anden parcel, hvis vi gerne ville blive der. Ellers var det en rigtig fin plads. Der var godt 200 parceller, hvoraf de 115 var til campingvogne og telte. Resten var mobilhomes. Der var pool-område, 400-500 m til stranden, pæne toiletter og bad, der var bar og restaurant og en lille snackbar ved poolen. Selve campingpladsen var meget velholdt med grønt græs på parcellerne, hække mellem vejene og forskellige træer og buske. Hver aften næsten, var der Mini-disco for børn og en eller anden form for underholdning for voksne. Desværre lå vores parcel ikke langt fra underholdningen. Her er der nogle billeder fra pladsen.

Pladsen lå i terrasser på en bjergskråning med trapper ned til bugter, hvor man kunne bade. Flere parceller havde havudsigt. Det var dog mest teltpladser, der lå yderst ved klipperne. Og jo, der var ledige pladser, men de lå bagtil på pladsen, og de skrånede nedad væk fra vandet, og lå således helt i læ. Der var ingen skygge og med 33 gr. i skyggen, vidste vi, at det ville blive for meget for os. Vi bestilte ikke en parcel, men vi var velkommen igen en anden dag, så vi kunne se, om der var blevet noget andet ledigt.

Vi slentrede lidt rundt i de små gader, købte en is og en flaske kold vand og gik en tur langs havnen og så på bådene - små fiskerjoller og sejlbåde og turbåde med turister - og fortsatte langs borgmuren, hvor vi kunne gå i skyggen til bugten på den anden side af borgen. Der var palmepromenade og igen strand med hundredevis af badegæster. Vi satte os i skyggen af borgen på sten, der var så varme, at man kunne spejle æg på dem, selv her sidst på eftermiddagen.

En af de turbåde, der sejlede turisterne rundt i bugten

Da vi havde spist, gik vi ned til stranden med en flaske kold hvidvin. Der var den eneste støj bølgernes brusen. Der var også lidt lyd fra underholdning på en anden campingplads. Mens vi delte hvidvinen, blev vi enige om, at de andre campingpladser vi havde set, ikke kunne leve op til den vi boede på. Vi måtte se om ikke vi kunne vænne os til underholdningen eller finde på noget om aftenen og komme hjem, inden bommen lukkede kl. 23.00. Vi blev på stranden til ved 23-tiden. Så var der kun en times underholdning tilbage. Nattevagten tjekkede vores armbånd, som vi skulle bære, mens vi boede på pladsen. Der var 3 nattevagter, der patruljerede aftenen og natten igennem på skift. Aftenens underholdning var i øvrigt karaoke - det lød IKKE godt. Som Dominique sagde næste dag - "Det værste er, at de selv tror de synger godt" :-)

Der var varmt, men overskyet. Vi ville gerne til stranden og bade, men helst i solskin, så vi kørte en tur ind i Pyrenæerne til byen Villefranche-De-Conflent. Byen ligger bag en borgmur, og kan dateres tilbage til det 11. århundrede, og man kan faktisk først se byen, når man er gået gennem en af byportene. Det var en flot køretur, mellem bjergene og med udsigt til et af Pyrenæernes højeste bjerge - Mont Canigou. Det er 2784 m højt, og man kan se det langt væk. Som så ofte før, når vi er taget på tur i gråvejr, ændrede vejret sig, og solen brød frem.

Det var en hyggelig lille by med små souvenirbutikker, caféer og gallerier. Der lå en borg højere oppe, men der var nu så varmt, at vi ikke orkede at gå derop. Vi købte en is, og efter et par timer kørte vi til Perpignan, hvor vi handlede. Vi købte en færdigstegt kylling, som vi ville varme på grillen til aften.

Hele vejen langs stranden lå en masse små kulørte huse med direkte adgang til stranden. De så rigtig hyggelige ud. Men hvis denne strand var mindre fyldt end de andre, tror jeg ikke det være muligt at se sandet inde i byen. Vi fandt en lille ledig plet til 2 håndklæder og skyndte os i vandet. Det var pragtfuldt. Vi var først tilbage på campingpladsen 19.30. Da var de fleste efterhånden taget hjem, og der blev mere plads på stranden. Vi varmede vores kylling og lavede salat, og mens vi spiste startede aftenens underholdning. Samme børneshow igen, og ungerne elskede det. Man kunne faktisk kun blive i godt humør af deres glæde. Senere startede den anden underholdning. Det var live-orkester, der spillede populær-musik, og det var ok. Langt bedre end karaoke :-)